Malene Stubkjær Hansen, leder af Arken, oplyser:
Det er med stor glæde at vi kan fortælle, at Claus Aaskov er begyndt på Arken i en deltidsstilling på 10 timer/uge til at begynde med.
Claus er 58 år, gift med Dorthe og sammen har de tre voksne børn.
Claus bor i Ølgod, og er godt kendt med Arken fra sin tid i Esbjerg i 90’erne og fra mange timer i radioen. Claus har en deltidsstilling som organist også.
Claus’ primære opgaver vil være i kaffestuen, forefaldende opgaver og derudover skal han lave noget radio.
Jeg glæder mig over ansættelsen og ser frem til samarbejdet med Claus!

